Sådan tilbereder du kyllingelårene ved hjælp af Lotusgrillen
Skyl først kyllingelårene grundigt, og dup dem tørre med køkkenrulle. Til marinaden blandes citronsaft, honning, 4 spsk. olie, salt, chili, peber og timian. Smør kyllingelårene jævnt ind i blandingen med Lotusgrillens marinadepensel. Fordel rosmarinkvistene over kyllingelårene, læg lårene på grillristen, dæk dem til med grillhætten af glas, og grill dem i mindst 20 minutter, til skindet er smukt sprødt og brunt. Kødet skal vendes af og til ved hjælp af grilltangen fra Lotusgrill.
Mens kødet er på grillen, halveres tomaterne, og citronen skæres i hele eller halve skiver. Krydr tomaterne med den resterende spsk. olivenolie, salt og peber. Læg tomaterne på grillen i ca. 10 minutter, og læg citronskiverne til kyllingelårene på grillen i ca. 3 minutter. Servér sammen med et flot tilbehør. Hvis du har lyst, kan du komme en del af marinaden i en lille skål og servere den sammen med kyllingelårene som en dip.